Magtanvendelsesforbuddet omhandler en stats ret til at anvende magt i en konflikt med en eller flere stater. Udgangspunktet er, at der er forbud mod trussel om eller anvendelse af magt mod en anden eller flere stater. Forbuddet er kodificeret i FN-pagtens art. 2, stk. 4.
Forbuddet omfatter bl.a. trussel om - eller brug af - magt mod en anden stats territorium og politiske uafhængighed.
Forbuddet omfatter derimod ikke politisk eller økonomisk magt. Det betyder bl.a., at økonomiske sanktioner mod en anden stat ikke er omfattet af forbuddet. Endvidere regulerer forbuddet ikke en stats anvendelse af magt mod sig egen befolkning.